Gode råd om fjernvarme

Her kan du finde forskellige gode råd om fjernvarme
  • Jævnlig kontrol af forbrug, afkøling m.m. Foretag gerne aflæsning på forskellige tidspunkter af døgnet. Ca. en gang om ugen.   
  • Ved uregelmæssigheder, kontakt VÆRKET eller VVS-mester.      
  • Det varme brugsvand bør ikke være varmere end ca. 50 gr. C. (Maksimalt 55 gr. C.).      
  • Undgå seriekobling af varmtvandsbeholder og radiatorer (Giver kraftig tilkalkning og/eller mulighed for skoldning)      
  • Gulvvarmeanlæg: Gulvets temperatur bør ikke være højere end 25 – 28 gr. C. (skadeligt for blodomløbet). Suppleres altid med radiatorvarme. Styres bedst af blandeventil (shunt), kombineret med radiatortermostat og strengeregulering. (”Begrænser”).   
  • Brug af radiatorer: Alle radiatorer i samme rum/afsnit skal have samme indstilling på rumtermostatventil. De virker således som én stor radiator, og giver herved den største afkøling/bedste fordeling. N.B. Radiatoren må gerne være ”kold” i bunden. Brug et godt termometer til kontrol af rumtemperatur. Placeres ”midt” i rummet. N.B. Efter 1. januar 1995, må returtermostater ikke længere anvendes som eneste regulering i varmeanlæg. Dette gælder også ved ændringer i bestående anlæg.      
  • Luk altid døren til: Rum med lavere temperatur (f.eks. soverum). Toilet og baderum.
  • Luk for radiatorerne: - under udluftning, - om sommeren (”Sivning” koster penge).
  • Efter natsænkning, åbnes radiatorerne i ”trin”, frem for én stor ændring eller der monteres strengregulering. (Strengreguleringer er indbygget i de fleste moderne radiatortermostater og forindstilles, så gennemstrømningen tilpasses radiatorens størrelse).
  • Hyppig udluftning, da høj fugtighed kræver højere rumtemperatur, før man føler ”komfort”-temperatur.
  • Returtermostatventiler styres af returvandets temperatur, og er derfor ikke så kritiske m.h.t. udluftning. Til gengæld lukker de ikke, når rumtemperaturen er nået, ligesom de heller ikke udnytter ”gratisvarmen”. (Solen, TV, lamper m.m.) De er derfor ikke længere tilladt, som eneste regulering i fjernvarmeanlæg. (Efter 1. januar 1995)
  • Varmevekslere: Generelt bør man undgå at ”pille”. Lad i stedet en fagmand foretage indstilling/fejlretning. Sørg for, at notere grundindstilling, i forbindelse med smedens besøg.